Melatonin forbedre din søvn og immunforsvar

27.2235.26
Køb 6 stk og få rabat

2579 på lager

QuantityPrice
1 - 535.26
6 +27.22
Varenummer (SKU): 000108 Kategori:

Melatonin forbedre din søvn og immunforsvar betragtes som et sikkert lægemiddel, ved undersøgelse af 1.400 kvinder ved indtagelse af Melatonin over fire år.

Ren melatonin
Der er ingen grund til at tilsætte indholdsstoffer som f.eks. B-vitamin, da kroppen har meget nemt ved at optage Melatonin. Ren Melatonin, som ikke er tilsat andre former for vitaminer eller mineraler, kan uden problemer kombineres med eventuelle andre kosttilskud.

Den optimale effekt:
Man bør indtage 1-3 tabletter om aftenen ca. en time før sengetid. I forbindelse med jetlag, gælder visseundtagelser, se afsnittet nedenfor.

Dosering:
Der er ikke fastsat dosering. Jo ældre, jo større behov. Her må man prøve sig frem Læs beskrivelsen længere nede. Typisk dosis: mellem 3 mg – 9mg I forbindelse med kræft: 21 mg – XNUMX mg I forbindelse med jetlag: XNUMX mg per tidszone (læs mere nedenfor)

Typisk dosis: mellem 1.5 mg – 6 mg

1 bøtte indeholder 120 tabletter på 3 mg

Beskrivelse

Melatonin regulerer kroppens indre ur, giver bedre søvn og modvirker alderdomsrelaterede sygdomme

Melatonin forbedre din søvn og immunforsvar betragtes som et sikkert lægemiddel, ved undersøgelse af 1.400 kvinder ved indtagelse af Melatonin over fire år.

»Mirakelhormonet« – sådan blev Melatonin der forbedre din søvn og immunforsvar blev beskrevet, da præparatet blev lanceret i 1993, Melatonin regulerer kroppens indre ur og betagtes mere korrekt som et signalstof. »Daglig indtagelse kan forlænge livet«, udtalte en af de førende forskere indenfor området, amerikaneren Russel Reiter. Han konstaterede: ”Jeg ønsker at dø ung – så sent som muligt!” Hvorvidt Melatonin besidder sådanne egenskaber der forbedre din søvn og immunforsvar må komme an på en prøve, men det er uomtvisteligt, at ved at styrke immunforsvaret, eliminere de skadelige frie radikaler og sørge for at få en god søvn, er det muligt at undgå en række sygdomme og derved skabe et bedre og længere liv.

Melatonin – et naturligt stof

Melatonin producerers i hjernens koglekirtel. Kroppens egen produktion er på sit højeste i 6 års alderen, falder brat ved puberteten og mindskes herefter med årene. Produktionen af Melatonin reguleres af dagslys. Når lyset rammer øjets nethinde sendes nerveimpulser til koglekirtlen, der transformer denne information til et signal i form af en natlig Melatoninsekretion. Det er dette signal, som reguler kroppens »indre ur« og fortæller dig, hvornår det er dag, og hvornår det er nat. Får du ikke nok sollys i løbet af dagen, eller sover du ikke i total mørke om natten, nedsættes din naturlige Melatonin-produktion. Følgevirkningerne af kroppens nedsatte Melatonin-produktion er:

  • døgnrytme-forstyrrelser
  • søvn-forstyrrelser
  • dårligt immunforsvar
  • flere alderdomsrelaterede sygdomme og infektioner til følge

melatoninproduktion gennem hele livet

Kroppens indre ur

Vi har et indre ur med en døgnrytme på ca. 24½ time. Melatonin regulerer dette ur og fortæller via dagslyset, hvor på døgnet vi befinder os, og hvornår det er tid at gå til ro.

Hos flere dyrearter viser forsøg, at et Melatonin-tilskud kan få dyrene til at skifte fra sommer- til vinterpels.
Dvs. Melatonin regulerer ikke blot døgnrytmen, men hele årsrytmen.

Jetlag


Når man flyver over store afstande på tværs af tidszoner og især fra vest mod øst, er jetlag ofte en belastning, fordi der er tale om en forskydning af døgnrytmen.

Flyver man fra USA til København kan det tage fra 4 til 7 dage før den naturlige døgnrytme indfinder sig. Her er Melatonin-tilskud en uvurderlig hjælp. Vedr. dossering – se længere nede!

Voksne søvnproblemer

10-15 procent af alle mennesker lider af søvnbesvær. 40 procent af alle voksne benytter jævnligt sovemedicin. Nogle kan ikke falde i søvn og ligger og vender og drejer sig i sengen. Andre vågner flere gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen. Ikke mindst ældre har problemer med at sove igennem.

Desuden bliver mange mænd yderligere forstyrret i deres søvn, fordi de skal op at lade vandet. Patienter, som indtager antidepressiv medicin, kan ligeledes få ødelagt deres søvn.

Sovemedicin

Der udskrives store mængder sovemedicin, de såkaldte Benzodiazepiner. De har alle det til fælles, at de fremkalder en tilstand, der ligner normal søvn, men det giver ikke en optimal søvn, men sløver og bedøver organismen.

Benzodiazepinerne har en uhensigtsmæssig bivirkning; de er vanedannende og får organismen til at kræve større og større doser, samtidig med den ødelægger den nødvendige REM-søvn.

Den vigtige REM-søvn

Det væsentlige ved søvn er REMsøvnen (Rapid Eye Movements, dvs. hastige øjenbevægelser – en af søvnens to bevidsthedstilstande). Den sørger for, at vi vågner udhvilede. Vi opnår ikke den tilstand ved indtagelse af sovemedicin.

Melatonin afhjælper problemet ved at forøge REM-søvnen. Som en sidegevinst kommer vi også til at drømme mere. Melatonin kan i flere tilfælde erstatte den almindelige sovemedicin, fordi søvnkvaliteten forstærkes som følge af REM-søvnen.

Sammenligner man gængs sovemedicin med Melatonin, er sovemedicinen en nødløsning. Melatonin er ikke vanedannende og har ingen påviselige bivirkninger selv ved store doser efter længere tids indtagelse.

Blinde opnår døgnrytme

Melatonin anvendes i vid udstrækning til behandling af blind fødte, blinde og blindblevne, idet lyset er en væsentlig faktor ved opretholdelse af normal døgnrytme.

Mange blinde har problemer, fordi de ikke oplever, hvornår det er dag, og man er frisk, og hvornår det er nat, og man skal sove.

Skifteholdsarbejde og kræft

De seneste undersøgelser foretaget i USA og i Danmark viser at natarbejdende kvinder har ca. 60% større risiko for at få brystkræft. Forskere mener det skyldes mangel på Melatonin, da kroppens egen produktion også her er nedsat pga. manglende sollys om dagen.

Immunforsvaret og kræft

Personer med et svækket immunforsvar er mere udsatte for sygdomme og infektioner og dårligere rustet inden og efter en eventuel operation. Et svækket immunsystem kan skyldes daglig indtagelse af medicin, ernæringsmæssige ubalancer, påvirkning fra røg, miljøgifte m.fl.

Melatonin har i den forbindelse vist sig som et overlegent præparat til at styrke immunforsvaret, og der er i dag blandt forskere bred enighed om, at en øget forekomst af Melatonin spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af kræft, idet Melatonin:

  • er en kraftig antioxidant, som neutraliserer skadelige frie radikaler
  • øger optagelsen af andre antioxidanter som f.eks. C- og E-vitaminer
  • stimulerer en række antioxidanter og enzymer
  • har en vis betændelseshæmmende effekt
  • aktiverer immunsystemets T-lymfocytter (hvide blodlegemer)
  • øger blodpladeantallet
  • hæmmer den østrogenproduktion, som mange kræftsvulster er afhængige af
  • forøger effekten af kemoterapi
  • reducerer kemoterapiens skadelige bivirkninger

Den videnskabelige indsats

I det føderale amerikanske bibliotek, The National Library of Medicine, det største fagbibliotek i verden, findes der ca. 25,000 videnskabeligt dokumenterede undersøgelser af Melatonin, heraf mere end 1,800 som alene omhandler Melatonin og kræft.

En epokegørende undersøgelse fra 1999 giver svaret på, hvorfor Melatonin virker hæmmende på kræftcelledeling. Man havde hidtil vidst, at Melatonin kunne hindre kræft i at sprede sig og i visse tilfælde fjerne kræftcellerne. Men man vidste bare ikke hvorfor.

Den internationalt amerikanske videnskabsmand, D.E. Blask

Undersøgelsen påviste Melatonins vigtige indflydelse

Undersøgelsen fra 1999 påviste Melatonins vigtige indflydelse. For at kræftceller kan vokse, skal de have et signalmolekyle. Ved et ekstra tilskud af Melatonin, optager kræftcellerne Melatonin og blokerer for signalmolekylet og den dermed fortsatte celledeling.

I nogle tilfælde »udsultede« Melatonin kræftcellerne fuldstændig. Denne undersøgelse er foretaget af den internationalt kendte amerikanske forsker, David E. Blask. I mere end 30 år har han forsket i Melatonin og gjort de mest banebrydende opdagelser.

Hans videnskabelige arbejde blev i efteråret 1999 præsenteret på konferencen ”Health Trends 2000” i København, arrangeret af Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin. Videnskabelige undersøgelser har således vist at Melatonin:

  • forbedrer søvnen (øger REM-søvnen)
  • regulerer døgnrytme-forstyrrelser og modvirker gener af jetlag og skifteholdsarbejde
  • styrker immunsystemet
  • hæmmer kræftcellers udvikling
  • modvirker aldring

Bivirkninger og sikkerhed

Melatonin regnes for et sikkert og gennemprøvet præparat. Man har ved en undersøgelse blandt 1,400 kvinder, med en daglig indtagelse af 75 mg Melatonin gennem fire år ikke registreret flere bivirkninger end for placebo (snydemedicin) på trods af, at forsøgspersonerne over en længere periode indtog totusinde gange den normale dagsdosis.

Laktose

Nogle producenter tilsætter Laktose, hvilket man bør være opmærksom på, skulle man være Laktose intolerant. Modsat gængs sovemedicin er Melatonin ikke vanedannende.

Hvem skal undgå melatonin?

Melatonin anbefales ikke til gravide, ammende eller børn og unge under 18 år, medmindre det sker efter lægens anvisning. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at give et entydigt svar på Melatonins effekt på knoglemarvskræfttyper, da man endnu ikke har testet systematisk for dette hos mennesker.

Melatonin øger immunaktiviteten

Melatonin øger immunaktiviteten, og der er nogle få dyrestudier, som kunne tyde på, at leukæmi påvirkes i negativ retning, men der er også data, som tyder på at Melatonin har den modsatte effekt. Indtil man ved mere, bør patienter med knoglemarvskræfttyper som leukæmi, Hodgkins sygdom, lymfoma eller myelomatose derfor ikke anvende Melatonin.

Metatonins effekt

Det er heller ikke muligt at give et entydigt svar på Metatonins effekt i forbindelse med alvorlige sindssygdomme eller patienter som tager midler mod depression. I visse tilfælde forværres tilstanden og i andre tilfælde forbedres den tilsyneladende.

Patienter, som tager Warfarin

Patienter, som tager Warfarin, bør ikke anvende Melatonin, da der er begrænset erfaring med kombination af disse to præparater. Ved dårlig fungerende lever bør Melatonin ikke anvendes.

Indtagelse af Melatonin i forbindelse med jetlag:

HVORFOR?
Ved at tage Melatonin indstilles kroppens døgnrytme. Idet tabletterne indtages fortæller du kroppen, at nu er det midnat. Forsæt med at indtage dosis inden sengetid i mindst 4-5 dage.

HVOR MEGET?
1 mg per tidszone du passerer.

HVORNÅR?
Melatonin indtages første gang på det tidspunkt, der svarer til sengetid (kl. 24) på ankomststedet.

HVORDAN?
Når du sætter dig ind i flyet, stiller du dit ur, så det følger klokken på ankomststedet. Første gang klokken bliver 24 midnat (på ankomststedet) indtages Melatonin. Det kan altså enten være ombord på flyet eller efter ankomsten, alt efter hvornår på døgnet du rejser.

EKSEMPLER
(Rejse fra København til New York) 6 tidszoner ~ 6mg Melatonin = 2 tabletter

A) Afrejse kl. 10 formiddag dansk tid (svarende til kl. 4 om natten i New York). I princippet burde man jo allerede sove på dette tidspunkt, selv om det kan være svært. Det optimale er, at sove 4 timer. Når klokken bliver 24 midnat (NY tid), er du formodentlig landet i NY, og det er nu du skal gå i seng og tabletterne skal tages.

B) Afrejse kl. 24 aften dansk tid (svarende til kl. 6 om aftenen i New York) Du bør holde dig vågen i 6 timer indtil klokken er 24 i NY og tabletterne tages, samtidig med at du lægger dig til at sove.

C) Afrejse kl. 4 nat dansk tid (svarende til kl. 10 om aftenen i New York) Efter 24 timer er kl. XNUMX i NY og tabletterne tages, og du lægger dig til at sove.

Få mere information på www.melatonin-info.dk

Sundhed.dk

Cancer.dk

Retningslinjer for køb af Melatonin på nettet fra Lægemiddelstyrelsen

National Library of Medicine regarding Melatonin

 

Yderligere information

rabat

by 10 and get 20% rabat